Gamla Seglhúsið
  • Listaframsýningar
  • Útleigan av hølum
  • Jólaborðhald
  • Samband
  • Nýtt
  • Listaframsýningar
  • Útleigan av hølum
  • Jólaborðhald
  • Samband
  • Nýtt
Search by typing & pressing enter

YOUR CART

4/12/2015

Nils Ohrt, stjóri í Listasavninum, flutti fram røðu til ferniseringina 4. desember 2015:

Picture
Velkommen til denne udstilling i Gamla Seglhúsið med nye værker af Edward Fuglø fra i år og i fjor. Hermed følger dette nye udstillingssted op på sin løbende visning af færøsk kunst med en udstilling af Klaksvíks egen berømte søn.
Edward Fuglø har sin helt egen profil i færøsk samtidskunst både stilistisk og indholdsmæssigt, og han er hele tiden i færd med at udvikle og nuancere sit kunstneriske udtryk. Denne gang har han således løsnet sin ellers stramme malemåde til fordel for en lidt mere skitseagtig. Og det fungerer - sammen med en lidt ny og frækkere blå!
 
I sit kunstneriske udgangspunkt knytter Edward Fuglø sig til noget så ufærøsk som europæiske surrealisme og den amerikanske popkunst. En af Edward Fugløs vigtigste inspirationer er således den underfundige belgiske surrealist René Magritte med hans stilfærdige og næsten troskyldige brud på virkeligheden.  
 
En anden af Fugløs helte er amerikaneren Jeff Koons med hans dyrkelse af det banale i form af lækker kitsch. Ellers trækker Edwards kunst i vidt omfang på popkunstens budskab om reklame, fotografi, skiltning og tegneserie som materiale til kunst for et forbrugersamfund. Kunstnerens omfavnelse af popkunsten er ikke uden sammenhæng med hans uddannelse som designer. 

En designer, der arbejder som layouter, skal formidle et budskab, og indholdet, fortællingen, er derfor også central i Edward Fugløs kunst. Det er en fortælling, der oftest handler om færøsk identitet i en globaliseret verden og om naturen som resultat af menneskets manipulering og dermed som en ny, pervers og truende unatur. Den moderne verden har invaderet vores tilværelse, og som et yderligere signal om den nye strømlinede kultur bruger Edward Fuglø det allestedsnærværende engelsk i sine titler. 
 
Edward Fugløs titler er altid gennemtænkte, pointerede og elegante. De giver en uundværlig drejning og perspektivering af det billedlige udsagn. Helheden af titel og billede er derfor aldrig underordnet et klart aflæseligt indhold eller en bestemt mening. Selvom hans billeder kan ligne en rebus, er de langt fra en sådan mekanisk gåde. Det forhindrer den fantasi, idérigdom og ikke mindst humor, der ustandselig bobler ud af Edwards hoved.

I malerierne på denne udstilling står ægget, nærmere bestemt lomvieægget, i centrum, og det er jo en størrelse, der på en gang er enkel i sin form og mystisk i sit indhold – vi ved jo dybest set ikke, hvad der gemmer sig inde bag skallen.
 
Ægget synes således at rumme en vældig kraft i maleriet Super Egg, der er omgivet af en aura af stråler, men mon kraften er så positiv, når nu helheden minder om skilte om strålefare – eller den japanske krigsmarines flag under 2. Verdenskrig?
Og man kan vel også blive urolig over, hvad der i billedet Splash får lomvieæggets sorte tegninger til at sprøjte ud i rummet som tynde olielignende stråler. Er det indledningen til en eksplosion, vi er vidne til? Endnu et æg, der danner par med et sort-gult mønster i minimalistisk stil, har fået erstattet sine tegninger med dette stribede faresignal. Cracking er titlen, og det nok skal forstås i mere end én forstand.
 
Flere af æggene indgår i en sammenhæng med kæmpefugle med bittesmå hoveder med spidse næb, der undertiden er åbnet i et skrig. De er i familie med de harpyrier, dvs. halvt fugle, halvt kvinder, som også befolkede Edward Fugløs kunst for et par år siden med inspiration fra den græske mytologi. Dengang var fuglekvinderne forsynet med læder og stiletter – i et enkelt af billederne på udstillingen her stikker en spids sko da også frem.     
 
Det kvindelige element er dog også til stede i titlen på et par af billederne her. Eggnymph hedder de, og kæmpefuglenes uhygge bliver også understreget af, at de vokser ud af det færøske landskab, således at den grønne li danner kroppen. I et par andre malerier er landskabet begrænset til et hav med høj horisont, hvor fuglene på forskellig vis vogter mægtige æg. Billedernes titel er da også Protector, men beskyttelsen rummer jo nok så meget besiddelse og magt.
 
Som kunstner er Edward Fuglø ikke blot maler, han arbejder også med foto, skulptur og installationer, og det er faktisk her han har skabt nogle af sine allerbedste værker. Et af dem er de 10 relieffer med scener fra Jesu liv, der udsmykker mødesalen i Christianskirken her i Klaksvig.
 
Typisk for Edward Fuglø indgår der i reliefferne en genistreg af et koncept. Det består i, at reliefferne rummer genstande, han har modtaget fra folk i Klaksvík og omegn netop for at indgå i værkerne som kommentarer. Takket være disse hverdagsgenstande får relieffernes store historie om Jesu liv og lidelse, også en lokal dimension og betydning, der ofte er rørende og bevægende, således at helheden bliver endnu mere vedkommende for publikum.
 
Der var imidlertid så mange ting, kunstneren modtog, at de ikke alle kunne indgå i reliefferne, og han har derfor skabt et værk på 16 skulpturer bestående af disse genstande, der som elementer i en billeddannelse kaldes ”ready-mades”. Værket har fået navnet Relikvium, der oversat fra latin blot beyder efterladenskab, men som mest peger på en genstand fuld af overnaturlig kraft – en del af en hellig genstand eller legemsdel fra en hellig person.
 
Her består relikvierne i symboliseringen af en række kristne begreber og historier: Syndefaldet, Noahs ark Jakobsstigen, Mætningen af de 5000 i ørkenen, Kamelen og nåleøjet, Den der kaster den første sten, Lammets blod, Det syvende segl o.a. Som egentlig symboler skal de 16 ”ready-mades” i modsætning til malerierne pege på et bestemt indhold, og atter og atter bliver man målløs over den idérigdom, fantasi, eftertænksomhed og humor, der efter min mening er Edward Fugløs adelsmærke som kunstner.
 
Tillykke med udstillingen både til Edward Fuglø og Gamla Seglhúsið. Og et lidt forsinket tillykke til Klaksvík for dette nye og tiltalende udstillingssted.
 
Nils Ohrt
Listasavn Føroya    

Myndir frá ferniseringini:

1/12/2015

Listaframsýning - EDWARD FUGLØ

Allan desember mánaða er listaframsýningin við Edward Fuglø at síggja í Gamla Seglhúsinum,
Klaksvíksvegur 48, í Klaksvík. Framsýningin er opin soleiðis:

Mánad. - fríggjad kl. 14.00 - 17.00
Sunnud. kl. 14.00 - 18.00
Tunnilsdagin er tó opið frá kl. 10.00 - kl. 18.00

Tað er ókeypis at vitja og øll eru hjartaliga vælkomin.
    Picture

    Gamla Seglhúsið

    Í teim sera hugnaligu kørmunum í Gamla Seglhúsinum fyriskipa vit listaframsýningar, skeiðstænastu, ráðstevnu um landbúnað, umframt útleigan av hølum, ið kunnu nýtast til fundarvirksemi, framløgur, frálæru, temadagar, jólaborðhald vm.

    Geinasavn

    February 2025
    December 2024
    November 2024
    September 2024
    April 2024
    February 2024
    January 2024
    October 2023
    September 2023
    August 2023
    July 2023
    June 2023
    May 2023
    February 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    August 2022
    May 2022
    April 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    April 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    September 2020
    June 2020
    February 2020
    January 2020
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    May 2019
    September 2018
    August 2018
    May 2018
    March 2018
    February 2018
    January 2018
    November 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    April 2017
    March 2017
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    November 2014
    October 2014
    August 2014
    July 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    August 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    January 2013

    Býtt í bólkar

    All átøk átøk Byggingin Fundavirksemi Listaframsýningar Listaframsýningar Ráðstevna Skeiðvirksemi Tíðindaskriv Vitjanir Ymiskt

    RSS Feed

TÆNASTUR

LISTAFRAMSÝNINGAR
BÍLEGG FUNDARHØLI


JÓLABORÐHALD 2025
BÚNAÐARSTEVNAN 2026

TÍÐINDI
UM OKKUM
© GAMLA  SEGLHÚSIÐ I KLAKSVÍKSVEGUR 48 I FO-700 KLAKSVÍK I FØROYAR  I +298 217055 I +298 227072